Et Hav Af Udstrakte Hænder

[Vers 1]
Jeg kan se ham fra mit hjem
Jeg har mødt ham på min vej
Hørt de glammende venner
Og det hvæsende gummeråb
Det ublu spejl på al færden
Med sin hærgede menneskekrop
Som en, der rent og uden tvivl, lod sig falde
Da livets mildhed folded' sig ud

[Vers 2]
Måske var der ingen hænder
Der rakte ned i bæstets frådende gab
Holdt ham fast, indtil lysten til at være
Kunne bære mer' end flasken ud
Måske ku' de ikke nå det
Før tiden løber, de sku' holde sig fast
For ikke selv at smadres jordløst mod bænken
Uden udsigt til andet end ham

[Omkvæd]
Med alle drømme bristet
Uden tro, uden håb
Med et hjerte der skriger: "Jeg kan ikke mer'"
Jeg tror, jeg bliver liggende her
Her uden tro, uden håb
Med et hjerte der skriger: "Jeg kan ikke mer'"
Jeg tror, jeg bliver liggende her

[Kontraststykke]
Blandt fældede træer
Blandt fældede træer
Blandt fældede træer
Blandt fældede træer

[Vers 3]
Jeg har stirret op fra dybet
Og jeg så et bølgende hav
Af udstrakte hænder
Der af kærlighed rakte ned
Holdt mig fast, og holdt så længe
At jeg til sidst kunne vriste mig fri
Med viljen til selv at stå og holde
Tanken om at leve ud

[Omkvæd]
Fra alle drømme bristet
Uden tro, uden håb
Med et hjerte der skriger: "Jeg kan ikke mer'"
Jeg tror, jeg bliver liggende her
Her uden tro, uden håb
Med et hjerte der skriger: "Jeg kan ikke mer'"
Jeg tror, jeg bliver liggende her
Jeg kan ikke mer'
Jeg tror, jeg bliver liggende her

[Outro]
Uuh, uuh, uuh
Uuh, uuh, uuh
Uuh, uuh, uuh
Jeg har et hjerte, der skriger
Tak