Falmet Stjerne
MANI, Michael Madsen
Min stjerne er falmet min engel gået til ro
Er det mig der står på den gyngende bro
Jeg famler mig frem, hvor er mit kort
Når jeg mon ind før alt bliver sort.
Jeg går og jeg går, jeg går mest i ring
Jeg går fra nul og imod ingenting
Jeg sejler mest min egen sø
Og tænker jeg måske engang skal dø.
Her går et liv jeg ser på mit ur
Hvor går jeg hen hvem guider min tur
Her gik en tid her ligger et håb
Og mumler imellem hvisken og råb.
Jeg letter fra en stjerne og sigter mod en ny
Jeg vinker til alle her fra min sky
Her er mit nummer her er mit navn
Sæt mine sejl mod den næste havn.
Her går et liv jeg ser på mit ur
Hvor går jeg hen hvem guider min tur
Her gik en tid her ligger et håb
Og mumleri mellem hvisken og råb.
