Uanset Hvad I Siger

Det er lidt utroligt, hvor meget lort man skal høre på
Hvor mange der stiller sig i vejen, for det man forsøger på
I ku’ lig’så godt la’ vær’, for vi kører på
- er stadig derude, hvor kun få tør at gå

I reagerer, som I altid har gjort
Det blev lidt stort, en smule efterspurgt, så I snakker lort
Men jeres meninger bli’r mere og mere uinteressante
Jeg er efterhånden ved at blive vant til jante

Jeg ved, at en person der har travlt med andre
I virkeligheden helst ser sin egen situation forandret
Alle skal være lige, og flere prøver at stoppe dig
I stedet for at ta’ fat i sig selv - prøve at oppe sig

Det er synd og skam for de, der kan deres kram
For stiller man sig frem, tror I man er nem at ramm’
For det er lettere at rive ned end at bygge op
Man er nød’ til at blive ved, hvis man vil rykke op

Så uanset hvad I si’r - hvor uforstående I stirr’r
Uanset om pressen skrig’r - hvor fornærmede I bli’r
Hvor mange knubs det gi’r, at ville lave lidt papir
- I får os aldrig til at skifte gear

Jeg sagde, uanset hvad I si’r - hvor uforstående i stirr’r
Uanset om pressen skrig’r - hvor fornærmede I bli’r
Hvor mange knubs det gi’r, at ville lave lidt papir
- I får os aldrig til at skifte gear

Der er en sjov tendens i dette land
Den ene halvdel er beskæftiget med at rette den and’n
Så vi kan alle rende rundt og hakke på hinand’n
I stedet for at man støtter dem, man er iblandt

I det de finder interessant - det er vel det, de bedst kan
Denne hakken tynder helt sikkert ud i bestand’n
Af folk der tør forfølge det, de føler kærlighed for
Og ofre det det koster at få færdigheder

Når verden er utaknemmelig - og folk pludselig bli’r væmmelig’
Hvis man har svært ved at holde det, at man er god til noget, hemmeligt
Så billedet af vor tids kulturscene er mindre nuanceret
Og sprudlende frodigt end det ku’ ha’ været
Det er ærgerligt, at den ene ikke under den anden succes
For så er der længere tid imellem, at man ser noget nyt ske

I et land der i forvejen er så overdrevet fredeligt
At det grænser til at være direkte kedeligt
En grå plet på min globus – hallo, det er snart år 2 tus
Jeg må holde min mission i fokus

Du kender ikke min person, min mission eller min art
Ved ikke, hvor mange mennesker jeg har truffet, siden tingen tog fart
Hvilke omkostninger det har at spille min part
Så lig’så snart du ikke forstår, hvad jeg mener, er jeg for smart
Måske siger jeg ting for hårdt, eller ogs’ er du for sart
Jeg har ikke skiftet karakter siden lortets start

- Men der var jeg bare ikke lig’så kendt
Så dér kom du ikke hen og ville være min ven
TÆNK - du sendte mig ikke engang et blink
Nu prøver du at score gratis drinks og professionelle vink

Det bør du la’ vær’ med - det kan sgu gøre mig fornærmet
Den ene råber mig i fjæset, den anden hiver mig i ærmet
Chill - jeg ved, hvad jeg vil, og hvor jeg kommer fra
Så jeg vil skide på din kommentar, om hvad du synes om mig, nar

Lad mig fortælle hvad der gemmer sig i denne rods ho’d
Som sagt på første album træder vi ind i en ny period’
68’erne er selv blevet dem, de gjorde oprør imod
Tilbage står den glemte generation- nyt blod
Og det må være min pligt at give dem nyt mod
Og inspirere dem til at stå distancen på en syg klod’